SubReader
Biografen har SubReader - et værktøj, der kan bruges af alle personer som har svært ved at læse undertekster.
SubReaders oplæste undertekster gør det mere afslappet at se film, så du kan følge med på samme vilkår som de andre, uanset om du er ordblind, har læsevanskeligheder, synshandicap eller ikke har lært at læse underteksterne endnu.
Sådan bruger du SubReader i biografen
For at bruge SubReader i biografen skal du downloade appen på din telefon og oprette en bruger. Inden du sætter dig på din plads skal du bruge scanne-funktionen i app’en til at scanne QR-koden der hænger ude foran den sal du skal ind i. App’en vil automatisk begynde at læse undertekster op når filmen begynder. Husk at bruge høretelefoner så du ikke forstyrrer de andre der skal se film, samt at sætte din telefon på lydløs og slukke for skærmen.
Tag fat i personalet i biografen, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at bruge SubReader.
Guide til download og brug af SubReader
- Installér SubReader via Google Play eller App Store.
- Åbn appen.
- Opret bruger
- Fortsæt med SMS
- Indtast dit telefonnummer
- Du modtager nu en SMS-kode, som du skal indtaste
- Tryk på ikon for at få adgang til scanner
- Tryk på "Tillad" for at give SubReader tilladelse til at bruge dit kamera (til at scanne QR-kode)
- Scan derefter QR-koden ved indgangen til den biografsal, du skal se film i.
- Nyd filmen.