Ledige stillinger
Tilkaldevikar søges til Kulturium
Har du lyst til at arbejde en gang imellem i vores musikteater/biograf?
• Du skal være over 18 år
• Du må meget gerne bo i Ishøj
Arbejdet er typisk aften eller weekend. Vi har også sommetider brug for hjælp i dagtimerne, så hvis du også har mulighed for at arbejde om dagen en gang imellem, er det kun et plus. Vi kan ikke tilbyde faste timer, så du vil blive hyret ind fra gang til gang.
Arbejdsopgaver:
Der vil primært være tale om forefaldende arbejde, dvs. tjekke billetter, støvsuge popcorn op, stille borde op, tømme skraldespande mellem shows, lave kaffe, fylde op med sodavand, stå i baren og alle mulige andre praktiske opgaver i forbindelse med koncerter og biografforestillinger i Kulturium.
Er du interesseret?
Skriv en mail med dit CV til leder af driftsafdelingen Tonie Rudby, på tonrud@ishoj.dk
Kulturium (vi bor i Ishøj Bymidte)
Ishøj Østergade 28
2635 Ishøj
Eventkoordinatorelev
Er du passioneret omkring kultur, events og oplevelser? Har du lyst til at være med til at skabe uforglemmelige arrangementer og lære, hvordan man koordinerer alt fra koncerter og særlige filmvisninger til festivaler og litterære events? Har du lyst til at være med til at udvikle vores kulturtilbud og skabe mangfoldige kulturtilbud for alle i Ishøj? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye eventkoordinatorelev. Læs mere og søg stillingen her. Ansøgningsfristen er 9. november 2026.
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til kulturium@ishoj.dk.